Skov, by og strand
Indtil nu har vi været utroligt heldig med vejret, så stødte dagens vandretur på en del udfordringer – nogle mere spændende end andre. Ugen op til vores vandretur havde det regnet rigtigt meget, det havde vi ikke lige tænkt på inden vi drog af sted. Vi var heldigvis godt forberedt på regnen og havde medbragt regntøj.
Turen går denne gang nord for Frederikshavn, hvor vi havde fundet en fin rute, som bød på lidt af det hele. Vi parkeret bilen ved Bannerslund Outlet, men der ligger en rigtig fin P-plads ved rutens start. Det tog os kun nogle ganske få minutter at komme til rutens start fra vores parkering.
Ruten starter ud i skoven, hvor man går på grusvej. Her er der enkelte bænke ved udkigstårn og hytte. Undervejs på ruten er der en del udkigstårne, hvor man kan nyde den smukke natur.



Ruten er fint markeret med røde pile undervejs, dog skal man være obs. ved jernbaneoverskæringen. Her skal man holde til højre og ikke som os, fortsætte ligeud. Det giver samme rute, men vi kom den forkerte vej rundt gennem byen.
Turen gennem byen er rigtig hyggelig. Vi kom igennem villakvarter, forbi kirken og sluttede bydelen af nede på havnen. Her kunne man rigtig se byen ophav gennem deres fiskeri. Nede på havnen var der mulighed for at se lidt skulptur. Nede på havnen var der mulighed for at købe lidt mad og drikke, som kan nydes på stedet eller tage det med på stranden.



Fra havnen går turen videre ned gennem klitterne langs stranden, hvilket viste sig at blive en udfordring for os. Stierne i klitterne var smalle, smattede og sågar oversvømmede. Det ville senere vise sig, at dette ikke var det værste sted på ruten. Det lykkedes os dog at komme nogenlunde tørfodet igennem ruten, det krævede bare lidt akrobatik, lidt hoppen fra græstot til græstot og balancerende på diverse grene. Da vi endelig havde overlevet åen, der var gået over sine bredder, begyndte det at regne. Det vi endelig fandt et lille skur/shelter op ad jernbanen, stoppede regnen igen. Flere myggestik senere, kom vi tilbage til skoven og afslutningen på ruten.
Ruten er på knap 8km lang. Man kan ikke have rullestol, barnevogn o.l. med på denne rute. Ruten kan anbefales, når der har været tørvejr i dagene op til.


Nyttige links
frederikshavn.dk/media/12768/rutebeskrivelser-2020-juli.pdf
Den Blå Café (denblaacafestrandby.dk)